Kort og bodholderliste


Reglement


Bestilling af varer


Boder og bål


Pris på stadeplads


Inspiration


Åbningstider


Overnatning


Middelaldertøj


Festivalens historie



Hvordan ansøger jeg om en bod?

Europæisk Middelalder Festival 2011 er nu afholdt, men vender tilbage den 24.-25. august 2012. Europæisk Middelalder Festival stræber efter at vise alle sider af livet i middelalderen: kunst, håndværk, musik, markedsliv, daglig skik og brug. Vi har fokus på senmiddelalderen fra 1350 til 1536 i Nordeuropa. Festivalens mål er at give publikum en følelse af at træde ind på et marked i middelalderen, og derfor lægger vi stor vægt på, at alle festivalens aspekter – boder, rekvisitter, dragter, udstyr og underholdning – passer til perioden. Derfor er kaffe, engangsservice, keltiske smykker og raffineret sukker fx ikke tilladt på vores festival.

Hvordan bliver jeg bodholder

Europæisk Middelalder Festival 2011 er nu under afvikling. Er i interesserede i at deltage som bodholdere i 2012, bedes i sende en ansøgning via ansøgningsskemaet, som bliver tilgængeligt her på siden, senere på året.

Mad, SKAT, reglement og inspiration

Hvis I ønsker at sælge madvarer fra jeres bod, skal I være særligt opmærksomme på kravene fra den danske levnedsmiddelkontrol. Hvis I har spørgsmål vedrørende håndtering af fødevarer, kan I kontakte Fødevareregion Syd, kontrolafdeling Vejle på tlf. 7227 5500. Husk at vedhæfte opskrifter, hvis I ønsker at sælge mad.

Alle bodholdere skal være momsregistrerede, og det er jeres ansvar at overholde reglerne. Jeg skal gøre opmærksom på, at SKAT har mulighed for at lukke jeres bod, hvis de kommer på besøg til festivalen, og I ikke kan vise tilstrækkelig dokumentation. I kan finde mere information på www.skat.dk eller ved at ringe til SKAT på tlf. 7222 1818.

Inspiration til fx mad og dragter, samt viden om middelalderen i al almindelighed ligger på denne hjemmesides bibliotek.